Vores Islandske heste
Stemma fra Strandarhöfði
Stemma er Krogagre´s ”havehest”: Hun klipper græsplænen omkring huset fint og bliver hvor hun bor uden hegn; selvom hun har gået der en hel nat! Hun har kæmpe vilje og er bange for intet. Hun er en suveræn vikingehest, der følger med uden snor, kan rides med en hånd og en ugle på den anden og hun har endda trukket en rulle med filt gennem Hvidovre, da filtegruppen skulle lave et tæppe, som de gør i Mogoliet.
Jarpthor fra Stanghøj
Jarpthor eller Fnull hesten Hanne red til ”i hemmelighed” som overraskelse til Bo, der stod og manglede en ridehest. De blev nu aldrig et match, så Fnull blev trænet op så Hanne bestod sin b-instruktør-eksamen på ham. Han er smidig og har været lærehest for mange voksne samt for døtrene Signe og Sif. Også i træningen af ungheste er Fnull den bedste hest at ride med håndhest eller at binde unghesten til
Farri fra Krogagre
Farri er Krogagre's avancerede begynderhest, af dem der startede på Fnull omtalt som Farli', men det er han nu ikke, snarere en sød ridehest med middel vilje, ikke helt nok til en mandehest. Han får evalueringer over 6 til stævner og Signe red ham til DM i Gædingakeppni 2013 i Herning til en 5 plads i børneflokken.
Sleipnir fra Krogagre
Sleipnir er en livlig 5- gænger vallak efter Galsi fra Saudarkroki. Han er lærenem; kunne let lære sine versader og traversader og har lært sig selv at binde knuder op. Han har både vundet 4.4 og året efter forsøgt at indføre ”fantasispring” i programmet…..Han har været vikingehest både på Sjælland og på Læsø et par gange
Godi fra Krogagre
Þokkadis fra Krogagre
Alfedronningen, smukkest i tusmørke hvor hun næsten lyser. Selvbevidst 4 gænger, har gået langture og ifolet da Signe vandt en bedæknng med en 5 gænger hingst.
Rosa fra Krogagre
Glad og energisk hoppe der hilser på alle fra folden. Vikingehest, Ringriderhest og brugt til rigtigt mange shows, børnetrækninger og anden publikumsvenlig aktivitet
Sörli fra
Hannes 50 års gave efter Orri fra Þufu
Hafþor fra Holsvelli
Bo's øltølter da der nu ikke var andre der ville have ham, Gik Landsmot 2011 med glimrende resultat.
Vores Ex-Islandske heste
Gliri fra Krogagre
Gliri var Hannes evige håb på en god kåring, da han fik 7.87 ved sin tre-års kåring, men han manglede vilje og blev derfor til vallak i 2008. Han har dog nået A finaler i 4.3 flere gange og tøltet på rådhuspladsen i København for DR's Aftenshowet
Dad fra Midhus
Dad var vores smertensbarn og Bo's ridehest efter at Hrimfaxe døde. En flot 4 gængerhoppe vi begge forelskede os i på Island. Men efter at have akklimatiseret sig her i Danmark og tilladt os at tilride hende, besluttede hun sig for at ryttere er nogen skod..... Og så gik det over de vilde vidder. Dad løber med folk, desværre også med de professionelle beridere.... Vi brugte flere år på genoptræning fra bunden efter natural horsemanship lignende principper, Bo red på hende et stykke tid igen med succes, men hvem ved, hun var som en raket.... der aldrig stoppede..... så Bo stoppede... og idag venter vi på hendes pels som gulvtæppe