Telefon: 40 79 70 71

 E-mail: bo@krogagre.dk

Smedning

StigbøjlerBo's 46 fod i en Grimstrup stigbøjle

Jeg (Bo) har siden 2009 arbejdet med at genskabe stigbøjler fra vikingetiden. Hvorfor er vel egentligt ikke så svært for alle der kender Hanne. Vi er begge lidt kede af det indtryk som mange ryttere efterlader på vikingemarkeder med moderne sadler, bidsler og stigbøjler når alle andre anstrenger sig for at gemme ethvert moderne islæt. Arbejdet har taget udgangspunkt i arkæologers fund og afhandlinger omkring rideudstyr. Grimstrup har været en stor inspiration og det er et mål at genskabe det fulde rideudstyr en dag....

Det er lykkedes at genskabe 4 typer stigbøjler. For alle 4 typer skal det bemærkes at jeg ikke er fanatisk, jeg har for alle 4 forsøgt at kortlægge og følge den oprindelige fremstillingsmetode, men jeg benytter moderne redskaber og maskiner. Ligeledes er det ikke kopier, for Grimstrup ville en kopi betyde at stigbøjlefodpladen er 8,5 cm bred, min størrelse 46 ville hverken halvt eller helt kunne gå ind i den, den ville ikke være praktisk anvendelig eller sikkerhedsmæssig forsvarlig. Jeg har også af sikkerhedsmæssige hensyn lavet et par ekstra tiltag, som ikke er synlige, men gør at jeg ikke har noget problem med selv at anvende dem. Jeg fremstiller som standard fodpladen med tydelige hammermærker, dette gør at den er mere skridsikker, såfremt det ønskes kan den leveres glat.

Grimstrup

GrimstrupGrimstrup bøjleStigbøjlen er af den såkaldte Stengade type der er fundet i hele norden og England fra 800 til efter 1100.

Stigbøjlen fra Grimstrup er i originalform 25 cm høj og fodpladen 8 cm bred indvendigt, fodpladen er ca 30-35 mm dyb. Der findes utallige varianter fra adskillige fund, men i min fortolkning forsøger jeg at holde 1:3 forholdet imellem højde og bredde for at bevare helhedsindtrykket. Normalt fremstiller jeg den ca 30 cm høj og 12 cm bred med 30 mm dyb fodplade.

Remdelen er 60 mm bred for at give plads til den ornamenterede stigrem.

Jeg ornamenterer pt ikke bøjlerne. En ornamenteret version ville blive væsentligt dyrere.

Alle stigbøjlerne leveres afpudset for skarpe kanter og sortbrændt, men er iøvrigt som alt andet håndsmedet udstyr aldrig helt 100 % ens og kan have hammermærker. Sortbrændingen vil med tiden blive slidt, men kan genoprettes over et bålsted med lidt olie.

Västmanland i Sverige..

Sandt at sige var det her en af mine eksperimenter med forskellige teknikker fundet i norden fra 8-11 århundrede, men til min overraskelse gav Maria Dahl mig et billede som er meget tæt på mit eksperiment. Jeg vil i de kommende versioner af den her bøjle korte den en smule af og lave remholderen mere trekantet.

Jeg har ikke anden reference på dem end billedet fra facebook, og ville elske flere detaljer.

Alle stigbøjlerne leveres afpudset for skarpe kanter og sortbrændt, men er iøvrigt som alt andet håndsmedet udstyr aldrig helt 100 % ens og kan have hammermærker. Sortbrændingen vil med tiden blive slidt, men kan genoprettes over et bålsted med lidt olie.

Vendelgrave 3 og York

Bøjlerne er fundet flere steder og dateret imellem 8 og 11 århundrede. Bredden er ca 13 cm og højden ca 14 cm.  

Bøjlen er fundet både med og uden dekoration .

Rem hovedet er kendetegnet ved en 90 graders drejning.

Alle stigbøjlerne leveres afpudset for skarpe kanter og sortbrændt, men er iøvrigt som alt andet håndsmedet udstyr aldrig helt 100 % ens og kan have hammermærker. Sortbrændingen vil med tiden blive slidt, men kan genoprettes over et bålsted med lidt olie.

Birka og Hansoms Ford

Bøjlerne er fundet flere steder og dateret imellem 8 og 11 århundrede. Bredden er ca 11 cm og højden ca 15 cm.  

Bøjlen er fundet både med og uden dekoration .

Rem hovedet er kendetegnet med en 270 graders drejning.

.