Avlmosegaarden Rideterapi

Hesteassisteret Pædagogisk tilbud

Pædagogisk hesteassisteret praksis kan hjælpe ved :

  1. Skolevægring

  2. Selvværdsproblematikker

  3. Grænsesætning

  4. Sanseintegration og sensitivitet

  5. Autisme, ADHD, stresstilstande

  6. Sammenhæng imellem krop og følelse. Hestene hjælper med af afbalancere og "grounde".

  7. Udtryk af følelser via kropssprog: Med hestene er rumsans og taktile sanser i spil.

  8. Motorisk træning og stolthed over "at kunne noget"

  9. Demens

Heste-samværet har positiv effekt på den følelsesmæssige, fysiske og mentale tilstand. Hesten afbalancerer nervesystemet, er det fælles "tredje", motiverer til samvær i nuet og er i kontakt med kroppen.

Rideterapeuten faciliterer, oversætter, igangsætter og evaluerer med klienten .

Indhold og form i pædagogisk tilrettelagt samvær med heste

På Avlmosegaarden er der ingen mennesker eller dyr, der "dømmer" om man er god nok. 

Når man står ved en stor hest, skærpes opmærksomheden og barnet oplever at egne kropsbevægelser og udtryk ikke er ligegyldige. Dels vil barnet gerne passe på sig selv og dels oplever barnet sig forstået, når hesten reagerer på barnets kropslige kommunikation. Nonverbal og sanselig aktivitet gøder selvindsigt i egne adfærdsmønstre og omverdenens reaktion på barnets adfærd. 

Heste er tydelige i deres kropssprog og viser deres følelser. De forstiller sig ikke, så når en hest viser med sin adfærd, at den er i ro og balance, kan barnet stole på det og "låne" af hestens balance og styrke tilliden til et andet levende væsen. 

Når det føles som om, man hører sammen med hesten og man stoler på den, bliver det lettere at turde mærke både sig selv og at mærke ro samt glæde. Positiv tilgang og opmærksomhed på store og små bitte trin giver tryghed og udvikling.

Jeg vil gerne tilbyde enkelte unge eller to ad gangen pædagogisk, situationsbestemt samvær med heste. Det kan være f.eks stille unge, børn med skolevægring, demente eller andre udfordringer. 

Det vil ikke være egentlig ridning hver gang, et besøg vil vare 1 time ad gangen og dette vil kunne justeres. Der vil altid skulle aftales flere besøg, så en udvikling kan opleves på den ene side foruden en nødvendig ro på den anden side, i at vide på forhånd hvad der nok vil ske. Der vil være aftalt tid til evaluering efter hver gang; formen kan være forskellig. 

Samværet vil ske i stald, på hestefold, eget privat ridehus, på store marker og i skov. på flexible tidspunkter, med målsætning sat sammen med den unge og øvrige relevante fagpersoner, man har tilknyttet den enkelte. 

Jeg arbejder med kropskontakt, grænser, dyreetik, iagttagelse af hestene og disses sociale samspil. Jeg har en masse øvelser, forskellige både seriøse og mere fjollede aktiviteter. Alle med hele eller halve diagnoser vil mestre noget forskelligt. Heste har det, man kalder dæmpende signaler: De er flokdyr og stræber efter en harmoni og et hierarki hvori hele flokken kan være tryg. De er uden vores verbalsprog og derfor kommer vores ubevidste og kropssprog i spil som mennesker.

.

Eksempel

Jeg underviser ofte voksne i ridning på deres egne islandske heste, men har p.t. en autistisk teenager som elev. Hun kommer her af lyst og med det sigte, at hun en dag kan nok til at gå til ridning tæt på sin bopæl uden at "falde igennem" på utryghed ved dyrene, når nu hendes sociale evner også er udfordrede. Hesten her dømmer ikke hendes følelser eller kunnen. Alt foregår i hendes tempo og vi sætter sammen små mål, som vi justerer op og ned i løbet af samværet. Hun vil gerne, at hesten står helt stille, når hun skal op på den og forstår næsten at det kan jeg ikke få den til, hvis jeg havde flere ridebørn at passe på samtidigt. Hun vover ikke at trave eller tölte selv små stræk hver gang, hun er på Avlmosegården og det er ok; Det betyder bare, at hun sætter sig målet om selv at kunne det for at kunne være med i samværet på den lokale rideskole tæt på sin bopæl. Hun bliver utålmodig, hvis hesten f.eks. løfter benet for højt, når hun vil rense dens hove og vi taler om, hvad hesten tænker, at den forstår hvad den skal og at den er tålmodig. I praksis oplever hun at "går hun en lille smule med" hestens vilje og tempo går den 10 gange længere i hendes fordi den samarbejder og dæmper sin egen utålmodighed og frustration.

 Hestens reaktioner på hendes anspændthed eller glæde, på vind og vejr er alt sammen med til at få hende til at indgå i et samvær mindre styret af sine behov: Hesten er så stor og passer ikke ind i autistens vanetænkning, at det virker logisk, den ikke reagerer helt forudsigeligt…

Krav til klienterne 

  • Har et personligt ønske om at "heste" eller prøve noget nyt.
  • Hvis overhovedet, da kan klienter kun have "begrænset" udadreagerende adfærd.
  • Vil ærligt samvær med hesten fremfor blot at ønske at ride på den.
  • Er åbne over for hvad "hestningen" kommer til at ændre for dem: At de mærker sig selv, opdager kreative sider, mærker naturen og at det kan være svært.
  • Vægtbegrænsningen for klienter på hesteryg er 80 kilo. 

Selveste Livet er på spil, når vi passer dyr.

Kontakt

Ring på: +45 22271496
Skriv på:  hanne@krogagre.dk